10 ting der er gode at spise efter træning

Skrevet d. 19. oktober 2020


Vi kender alle det med at være sulten, når vi har været nede og træne. Men det kan være svært helt at finde ud af hvad man skal spise, da der er mange forskellige muligheder og man selvfølgelig gerne vil have det mad der er bedst for kroppen. 

Når man skal lave det perfekte måltid efter træning, er der selvfølgelig nogle madvare der er bedre end andre. Vil du gerne lære mere om, hvad der er godt at spise efter træning, læs med her. Du får et bud på 10 ting der er gode at spise efter træning.

Salat med ristede kikærter eller quinoa 

En rigtig god ting du kan spise, når du har været nede af træne er en salat med ristede kikærter eller quinoa. Du kan også kombinere de to ting med hinanden. Kikærter er den perfekte snack efter træning, da det har et godt indhold af proteiner i forhold til kulhydrater. 

Er du ikke så meget til kikærter, kan du vælge quinoa, der er fyldt med gode kulhydrater som er gode for kroppen. De er desuden fyldt med fibre, vitaminer og protein. Vil du gerne toppe salaten yderligere, kan du smide nogle edamame bønner i salaten. Bønnerne har et højt indhold af protein, der er godt efter en god træning.

Nødder og tørret frugt 

En anden spise, der er god, når du har været nede og træne, er nødder og tørret frugt. Det er ikke underligt, at du har hørt nødder være nævnt i mange sunde sammenhænge før, og det er der en grund til. 

Nødder og tørret frugt er nemt at indtage på farten, og så er de rigtig gode hvis du har trænet med lav intensitet, hvor kroppen primært har forbrændt fedt. En håndfuld nødder og tørret frugt, er du godt kørende. 

Væske 

Når du træner, er det en rigtig god ide at huske og få noget væske. Der er mange forskellige væsker du kan indtage efter træning, men det er altid vigtigt at huske at få noget vand, da du sveder meget ved træning. 

En anden væske der kan være nyttig efter træning er kakaomælk. Den lækre drik indeholder det perfekte forhold af protein og  kulhydrater. Er du ikke så meget til kakaomælk, kan det være du skal have fingrene i en friskpresset appelsinjuice, der er fyldt med gode vitaminer.

Havregrød 

Hvis du træner om morgenen, kan det være en god ide at hoppe på grød vognen bagefter. Havregrød er nemlig en rigtig god spise, når du har været nede og træne. Grøden indeholder godt med kulhydrater, protein og fibre, der alle er vigtige når du har været nede og træne. 

Vil du gerne pifte din havregrød op, kan du eksempelvis toppe den med kanel, nødder eller tørret frugt, så du får den perfekte kombination af sund grød. 

Omelet 

Er du ikke så meget til havregrød, er der andre morgenmadsretter der er gode at spise efter træning. Du kan eksempelvis lave en omelet. Men selvom en omelet er god om morgenen, kan den sagtens spises på andre tidspunkter af dagen. 

Hvis du kombinerer omelet med en håndfuld grøntsager som snacks, har du den perfekte proteinrig kombination. 

Brød med æg 

En anden ting med æg, der er god at spise når du har været nede at træne, er brød med æg. Æg er altid en god ide at spise, uanset hvilken måde du indtager dem på. Æg er fyldt med proteiner. 

Når du spiser æg med brød, er det vigtigt at huske det skal være fuldkornsbrød, så du får de rigtige kulhydrater. På den måde får du den bedste kombination af protein og kulhydrater.

Smoothie 

En ting der også er god at indtage, når du har været nede og træne, er smoothie. Du kan få smoothie i mange forskellige varianter og kombinationer, så du får den der passer perfekt til dig. Du kan både kombinerer grøntsager og frugt i din smoothie, så du får de vitaminer og kulhydrater du har brug for. 

Når du laver din smoothie, er det vigtigt du husker at der skal være 2 dele frugt og grønt, samt 1 dele yoghurt eller mælk, så du får den rigtige kombination af kulhydrater og proteiner. 

Tun eller laks 

Fisk er sundt for kroppen, og derfor er det også sundt at spise når du har været nede og træne. To af de fisk der er rigtig gode at spise når du har trænet, er tun eller laks. Tun er rig på proteiner, og er rigtig god i kombination med et stykke rugbrød efter træning. 

Er du ikke så meget til tun, kan det være laks er din ven. Laks har også et højt indhold af protein, men indeholder også Omega 3, der er gode for musklernes restitution. 

Græsk yoghurt med Müsli 

Er du ikke så meget til fisk, er der også andre ting du kan spise efter træning. En af de ting er græsk yoghurt med müsli. Hvis du ikke har noget græsk yoghurt, kan du også vælge at bruge skyr. 

Græsk yoghurt er rigtig god til trætte muskler, da den har et højt indhold af protein. Du kan øge mængden af kulhydrater på din mad ved at toppe med müsli eller frugt. 

Frisk frugt 

En sidste ting, der altid er en stensikker vinder, når det kommer til mad efter træning, er frisk frugt. Frisk frugt er lækkert på alle tider af døgnet, da det kan give et forfriskende skud energi. Men der er nogle typer af frugt der er bedre efter træning end andre. 

Ananas er en af de frugter, du kan spise når du har været nede og træne. Ananas kan nemlig hjælpe kroppen med at hele selv. En anden frugt der er god efter træning er banan. Bananer er fyldt med kulhydrater og er god hvis din krop skal komme sig hurtigt efter træning. En sidste frugt, der er god efter træning er kiwi. Kiwi er en rigtig god vitaminbombe og indeholder antioxidanter, der hjælper på trætte muskler.